En dildsnaps skal man da have på bordet, uanset om det er sommer eller vinter. Er det sommer og har man en stor flot dilplante i haven, så vil jeg klart anbefale at I går ud og får samlet ind til jeres dildsnaps.
Medicin:
Dild er uden tvivl en af de planter man har brugt meget igennem tiden til at helbrede alt fra kollik, hoste og over influenza. Hvor meget af det faktisk virker, det skal jeg lade være usagt her. jeg har ikke selv erfaringer med at noget af det skulle virke.
Fremstilling:
- Pluk 5-8 skærme fra dildplanten i juli måned
- Overhæld den med klar svendborgsnaps
- Lad den trække 1-3 dage og filtrer
- Den kan lagre op til en uge, men min erfaring er at den bestemt ikke vinder på yderligere lagring – tværtimod!
Man kan fortynde den inden man drikker, men ofte plejer det ikke at være nødvendigt.
Jeg er ikke selv alt for glad for dildsnaps, men en sjælden gang nyder jeg den nu om sommeren. Min hustru derimod er helt pjattet med denne, og hendes vurdering er at den er langt bedre end den dildsnaps man køber!
Jeg har ikke prøvet – men jeg kunne forestille mig, at hvis man skal lave dildsnaps til julebordet så kunne man nok tage en 10 store skærme og lade dem soltørre i 3-5 dage og herefter i en lufttæt pose. Så burde skærmene kunne holde smagen og dermed kunne bruges til snaps i julen.
![]() |





