Subscribe to Kryddersnapsen.dk Subscribe to Kryddersnapsen.dk's comments

Hyldebærsnaps

Jeg har så mange hylebær i haven og selvfølgelig laver vi hyldeblomstsaft, laver stegte hyldeblomster, hyldebær saft og meget andet – men der er stadig godt med hyldebær tilbage. Hyldebær er en af naturens lidt sjove luner for den breder sig som pest i haven og mange haveejere de ønsker den hen, hvor peberet gror. Faktum er bare også at hylden er en af de mest gavnlige træer der findes i dansk natur. Så derfor lader jeg mine hyldetræer stå og udnytter dem til fulde hvert år. Det sidste skud på stammen, som jeg er begyndt at eksperimentere med er hyldebærsnaps. Man kan lave snaps af stort set alle dele af hylden, men jeg har indtil videre kun lavet det på hyldebær.

Smagen:

Jeg synes det er vigtigt at starte netop denne med at snakke om smagen først. Det er en snaps som jeg har smagt på flere gange og jeg er stadig ikke overbevist om at den er super lækker. Den har en rigtig flot rød farve, og en duft og smag af vanillie. Jeg synes den er meget krads i smagen, men det kan selvfølgelig skyldes at jeg er lidt for nærig når jeg blander ekstratet op med ekstra ren snaps.

Medicin:

Hyldebærene har et meget højt indhold af A og C vitamin samt et højt indhold af antioxidanter. Så har man en smule forkølelse, eller lign. så kan en hyldebærsnaps eller måske lidt hyldebærsnaps sammen med kogende vand gøre underværker. Om ikke andet så virker det ihvertfald på at det hele løsner lidt op i hovedet.

Fremstilling:

Da den er lavet på frugterne så ligger den i lagen i mindst 3 måneder. Jeg smagte på min da den havde ligget 2 og besluttede mig for at give den en måned mere.

  1. Pluk de modne hyldebæær
  2. brug den tid det kræver for at pille alle bær fra de grønne grene (det grønne er meget bittert)
  3. overhæl bærene med klar svendborg snaps
  4. Lad det stå mindst 3-4 måneder (men smag undervejs for at bedømme)
  5. Snapseekstraktet filtreres og puttes på karaffel

husk dette ekstrakt skal fortyndes meget. Jeg har selv været oppe på at mit ekstrakt skulle fortyndes op til 8 gange, mens andre på nettet siger det skal fortyndes op til 40 gange.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)