Subscribe to Kryddersnapsen.dk Subscribe to Kryddersnapsen.dk's comments

Ingefærsnaps

Ingefærsnaps, 5.5 out of 10 based on 2 ratings

Her om vinteren kan det være lidt svært at finde ideer til snapse, man kan lave. En snaps man dog med fordel kan lave om vinteren er ingefærsnapsen. Ikke fordi den ingefær vi køber her i Danmark er bedre om vinteren end om sommeren men simpelthen fordi der ikke er så mange andre snapse vi kan lave. Så jeg skal da naturligvis også eksperimentere med en ingefærsnaps og jeg har allerede sat den over til lagring.
Jeg har endnu ikke smagt den, da den kun har stået 14 dage indtil nu – og jeg har besluttet mig for den skal stå mindst 2 måneder før den er klar. Kigger man på nettet, så er der forskellige opskrifter på hvordan man skal lave ingefærsnaps. Alt fra de skal lagre to dage til et halvt år. Med det kendskab jeg har til snapse i forvejen – der er min vurdering at 2 måneders lagring med frugten og herefter en månedstid uden frugterne vil give en glimrende snaps. Så det vil jeg prøve.


Medicin:
Den medicinske virksning af ingefær er ikke til at tage fejl af. Den har været brugt i tusindvis af år i hele verdenen og startende i Kina og andre asiatiske lande. Her helbrder den stort set alt fra dårlig mave til forkølelse til dårligt syn. Skal man kigge mere realistisk på det så kan ingefær bruges til at helbrede

  • Ingefær mod gigt. Ingefær menes at lindre leddegigt-smerter. Dog har forskning endnu ikke leveret tilstrækkelig videnskabelig bevis herfor.
  • Ingefær har blødfortyndende og kolestorolnedsættende egenskaber, hvilket kan gøre ingefær nyttig i behandling af hjerte- og karsygdomme. I det hele taget stimulerer ingefær kredsløbet, men ændrer ikke det basale stofskifte (i modsætning til f.eks. chilli og sennep).
  • Kemiske forbindelser i ingefær er aktive mod den type diarre, der er hovedårsagen til den høje børnedødelighed i den 3. verden. Zingeron menes at være den aktive bestanddel mod diarre forårsaget af varme-labile enterotoksigene Eschericia coli.
  • Forskning har påvist, at ingefær har en gavnlig effekt i behandling af kvalmer forårsaget af søsyge, morgenkvalme og kemoterapi. Ingefær er et sikkert middel mod kvalme under graviditet. Til gengæld er det uklart, hvorvidt ingefær har en effekt på transportsyge.

kilde: http://www.sundhedslex.dk/ingefaer.htm

Fremstilling:

Jeg fremstiller ingefærsnaps ved at tage en ordentlig klump af ingefærroden og skære denne i 0,5-1 cm tykke skiver. Herefter putter jeg disse ingefærskiver i et glas og overhælder dem med klar svendborgsnaps. Jeg lader den som sagt trække i 2 måneder med ingefærstykkerne i, og herefter filtrerer jeg den gennem et kaffefilter og så lader jeg den stå yderligere 1 måned og lagre.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at smage denne snaps – jeg tror den er speciel, men tror også på den har en god vinterhelende virkning.

BEMÆRK: Du kan ikke bruge planten Dansk Ingefær til dette – da denne plante intet har med ingefær at gøre og er meget giftig!

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 5.5/10 (2 votes cast)