Denne snaps hører til de mere specielle snapse. Det er ikke en jeg laver så tit, men jeg har lavet den for en del år siden til en julefrokost. Det var en lækker snaps, der også rev lidt i vejrsystemet. Jeg husker det som om, at jeg var den eneste der virkelig godt kunne lide snapsen – men de andre deltagere i selskabet de smagte da også pligtskyldigt på den.
Medicin:
Jeg har ikke hørt at peber har nogen medicinsk betydning, men det hjælper ihvertfald på luftvejene hvis man er forkølet eller lign.
Fremstilling:
- en halv pose hele sort peber
- Snaps så det dækker så rigeligt
- Det skal trække mindst 8 dage
- Herefter filtreres det gennem et kaffefilter
det du får ud af dette er et ekstrakt der skal fortyndes meget. Det vil sige ofte helt op til 1-8, men smag dig frem da nogle kan lide den stærkere end andre.
Jeg vil eksperimentere med at putte andre ting i min pebersnaps, da jeg har læst på http://www.minkryddersnaps.dk/peber.htm at der sagtens kan blandes andre ting i og måske ovenikøbet med fordel. Jeg skal nok holde jer opdateret herinde, hvis det viser sig at være et stort hit.




