Subscribe to Kryddersnapsen.dk Subscribe to Kryddersnapsen.dk's comments

Røllikesnaps

Røllikesnaps, 7.0 out of 10 based on 1 rating

Røllikesnapsen er en dejlig snaps, der smager lidt som en krydret gammel dansk.

Medicin:

Rølliken er blevet brugt i naturmedicinen mod appetitløshed, ved fordøjelsesforstyrrelser, lever- og galdebesvær og ikke mindst mod febersygdomme. Et udtræk af røllike er blevet brugt som febernedsættende middel.

Rølliken indeholder æsteriske olier og achillein der giver planten dens medicinske værdi. Det betyder også at man anbefaler at man ikke skal bruge for store mængder og at specielt gravide skal undgå planten.

 

Fremstilling:

Jeg har lavet min røllike snaps ved at plukke en masse røllikeblomster og lade dem tørre i solen i 5 dage. Herefter følger jeg denne opskrift:

  1. Put de tørrede røllikeblomster i et stort syltetøjsglas
  2. Overhæld dem med klar svendborgsnaps
  3. Lad dem stå i 8 dage
  4. Filtrer dem igennem et kaffefilter
  5. Hæld dem på en flaske og fortynd efter behov når den skal drikkes

Røllikesnapsen er en dejlig snaps, som jeg ofte tager som en middagsdram eller, hvis jeg føler mig lidt sløj. Jeg kan ikke garantere den hjælper mod sygdommen, men den virker afslappende og smager godt. Den skal ved indtagelse fortyndes omkring 1-3 eller mere – men det kan du selv smage dig frem til.



 

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 7.0/10 (1 vote cast)