Efter den årlige julefrokost med familien, hvor der blev smagt på snapse i alle mulige og umulige afskygninger der kom min svigerfar op med at jeg manglede slåensnapsen i mit repertoire. Så det måtte jeg naturligvis gøre noget ved. Jeg var dog ikke klar over, hvor man kunne finde slåen henne – men det var ikke noget problem. Vi var i nærheden af Sønderborg og der er der et område, hvor der er masse af slåen.
Så jeg fik bragt en pose slåensnaps og så var det ellers bare igang med at mikse. Søger man på nettet efter opskrifter til hvordan man skal lave slåen snaps er der mange forskellige meninger om det. Jeg valgte den der skulle lagre i mellemlang tid. Da jeg synes det virkede fornuftigt. Så her er min opskrift på slåensnaps.
Fremstilling:
- Pluk 1/3 sylte glas slåen
- Overhæld det med klar svendborg så der er dobbelt så meget snaps som slåen
- lad det lagre i lukket glas i 2 måneder
- Filtrer bærene fra og lad det stå og trække i 1 uge inden prøvesmagning.
Jeg har endnu ikke prøvet denne snaps, men glæder mig meget til at få den smagsoplevelse.
Medicin:
Slåen har igennem tiden været brugt til at behandle diverse mave/tarm problemer. Både i blomster udtræk i Øl, og bær lagret i øl – men jeg har endnu ikke fået bekræftet om dette er sandt. Desuden har det været brugt til urin og halsproblemer samt mod uren hud. Derudover siges den også at hjælpe ved at stimulerer afføringen samt stoppe blødninger og meget mere.
(Advarsel):
Der er mange steder når man læser på nettet at de siger at kernerne er giftige ved lang tids lagring i snaps. Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, så er dette gift stof kun aktuelt hvis der er betydelige mængder og dermed skulle det ikke skade med en enkelt slåensnaps i ny og næ.
![]() |





